Turn-Keyløsninger til intern logistik for produktion, lager og distribution

Vi taler intern logistik – på alle sprog.

Som en af de førende europæiske virksomheder inden for området intern logistik designer og leverer vi Turn-Keyløsninger. Vi organiserer Deres materialeflow og  lager, fra varemodtagelse til vareforsendelse. Egen produktion har højeste prioritet hos psb: Alt fra e(ge)n hånd.

Leveringsprogram

Vi har igennem mange årtier realiseret projekter inden for området logistik/materialeflow/intern logistik. I løbet af disse år har mange kendte og velrenommerede virksomheder skænket os deres tillid. Det er vi – ærligt talt – meget stolte af. Vores kunder kommer fra mange forskellige brancher og sætter deres lid til vores erfaringer og kompetencer til design og under realiseringen af projekterne. Projektsikkerhed spiller en meget betydelig rolle.

Oversigt »Leveringsprogram«

Kraner

Hurtigere og mere effektive – det var målsætningen for psb’s ingeniører under udviklingen af den nye serie automatiske kraner fra psb.
psb sprinter (miniload) til kasser og kartoner fås i 1 eller 2 mast udførelse. Konstruktionen er vægtoptimeret i forhold til tidligere og er dermed nu endnu hurtigere og mere effektiv.
psb runloaderen er velegnet til tungere kasser eller kassetter med en vægt på op til 300 kg, i specialudførelse også til hængende lagring af tøj, cykler el. lign.
psb maxloader er vores hurtigste kran til paller og gitterbokse med en vægt på indtil 1.250 kg.

Shuttles-systemet vario.sprinter fra psb udmærker sig ved en høj kapacitet og fleksibilitet. Systemet finder anvendelse i løsninger med høje krav til kapaciteten af lager- og plukkesystemet  og kan udvides modulært alt efter behovet for yderligere kapacitet.

rotastore fra psb er et karrusellager, med en ganske betydelige ind- og udlagringskapacitet (op til 10 gange kapaciteten i forhold til konventionelle systemer) og benyttes navnlig til konsolidering af ordrer inden forsendelse.

Det modulært opbyggede plukkesystem rotapick fra psb er i stand til at mellemlagre mere end 50 kasser ved plukkepladsen og efter behov stille disse til rådighed for plukning inden for få sekunder. Dermed opnås en markant batcheffekt med plukkekapaciteter på mere end 1.000 pluk/h pr. ekspedient

Hængetransportsystemet ets fra psb er en monobane/monorail, med individuelt styrede og separat drevne transportenheder ophængt i en loftsmonteret strømførende skinne, beregnet for transportgods i mellemvægt klassen.

Produktfamilien Power&Free fra psb baserer sig på en fælles platformstrategi til flere forskellige trolley typer  (mini-, mono- eller lang-trolley).

En komplet familie af trolleyløs hængetransportteknik muliggør den interne transport samt lagring og sortering af hængevarer også uden trolleys som emnebærer.

Transportører for stykgods
Rulle-, rem-, kæde- og båndtransportører, inklusive et bredt spektrum af fleksible transfers, kan kombineres i henhold til aktuelle kapacitetskrav, og danner som psb’s produktgruppe for stykgodstransport en væsentlig bestanddel af vores materialeflow løsninger.

Det førerløse AGV transportsystem carobot fra psb er et universelt transportsystem til anvendelse i produktionen og på lageret. Pga. mulighed for integration i den samlede logistik, bliver det ubemandede, laserstyrede køretøj til en vigtig byggesten i den interne logistik, både i den fleksible produktion og ved mange andre interne transportopgaver i virksomheden.

Sortering
psb ringsorter er et cirkulerende sorteringssystem med automatisk til- og fraførsel af kasser, og er beregnet for liggevarer og stykgods i mellemkapacitetsområdet. Den egner sig på grund af den modulære opbygning særligt til komplekse sorteringsopgaver af små ting, større breve eller pakker – også når pladsen er begrænset..

hls systemet fra psb er specielt udviklet til højkapacitetssortering af hængevarer. Den fleksible konfiguration kan udvides til sorteringsforløb med flere trin og stor sorteringsdybde.

Det automatiske lager- og sorteringssystem mtr fra psb til hængevarerer anvendes ved krævende sorteringsopgaver – helt ned til præcis sortering i rækkefølge – og arbejder uden skift af emnebærer.

Det er nærliggende at psb med sine velgennemprøvede anlægskomponenter også er i stand til at modernisere og opgradere ældre anlæg og installationer til den nyeste tekniske stand.
Moderniseringen omfatter udover udskiftning af mekaniske komponenter også den samlede anlægsstyring (PLC) inkl. elektrisk installation samt WMS-softwaren selektron. Moderniseringen sker naturligvis altid med en rentabel økonomi som målsætning.

It-løsninger
En meget væsentlig bestanddel af moderne logistikløsninger er den præcist afstemte it-styring samt et helt og holdent tilpasset materialeflow for produktionen, lageret og distributionen – inklusive lagerstyring og ERP-interface. Med psb selektron løser vi denne opgave i Deres produktions- eller lagerlogistik.

Kundeservice
Hele døgnet rundt – alle årets 365 dage –
for vores kunder over hele verden!
En af forudsætningerne for et anlægs lønsomhed er en konstant høj tilgængelighed. psb råder over et højt kvalificeret og erfarent serviceteam for anlægsmekanik, styringsteknik og software. Vores team arbejder – ledet fra vores fabrik i Pirmasens – i et samarbejde med decentrale servicesteder i ind- og udland.

Se udvalgte eksempler og referencer fra de følgende brancher på vores hjemmeside (kan ses på tysk, engelsk og fransk):

Link til psb intralogistics hjemmeside >>

Automobil industrien: Om det er live-produktion, JIS og JIT-systemer i produktionen eller reservedelscentre i varedistributionen –satser velkendte OEM og 1 tier- og 2 tier-suppliers på vores skræddersyede logistiksystemer for et perfekt materialeflow.

Metal-/maskinbygning: Fremstillingen af et unikt produktprogram med høje krav til kvaliteten, støttet af en nøje afstemt logistik – også ved specialudførelser med en seriestørrelse på 1 stk. – betyder forspring overfor konkurrenterne.

Speditører: Speditionsbranchen flytter ikke længere blot varer fra A til B, men tilbyder merværdiydelser, bl.a. i form af 3.-parts logistik. psb understøtter med det helt rigtige mix af teknisk og software: Helt manuelt, delvist automatiseret eller fuldt automatiseret.

Mode: På markedet for beklædning og mode er ekstrem hurtighed, fleksibilitet, kvalitet og tilgængelighed det allervigtigste. De forskellige krav fra mange forskellige handelskanaler kræver nye og innovative logistikløsninger.

Elektronik: Varierende krav til forsyning af produktionen eller til lagre og distributionscentre, med et meget bredt  produktsortiment, er en særlig udfordring for logistikken inden for denne branche.

Sundhedsvæsen/omsorgstjenester: Kunderne forventer hurtige og frem for alt præcise leverancer, uanset om der er tale om slutbrugere ved postordre- og internethandel, eller apoteker, hospitaler, rehabiliteringscentre eller andre grene af sundhedssektoren. Vi har bl.a. specialiseret os i hospitalslogistik. En effektiv og præcis intern transport af materialer på større hospitaler er essentiel.

Diverse: psb leverer anlæg til alle mulige brancher. Derved overfører psb værdifulde erfaringer med intern logistisk fra andre brancher til Deres – med effektive  plukkekoncepter og – metoder og en optimeret produktion til følge.

Link til psb intralogistics hjemmeside (eksempler og referencer kan ses på tysk, engelsk og fransk) >>

Interesseret?
Kontakt os. Vi svarer gerne på Deres spørgsmål.

Til kontaktformularen >>